Spm.: Kan man sammenligne kulhydrat pr. 100g i varedeklarationen med %kulhydrat i energifordelingen på varen ?

Svar : Nej, her skal man passe på. Energifordelingen i et produkt fortæller hvor meget af den samlede energi (kJ) der kommer fra fedt, kulhydrat og protein. 1 g protein eller kulhydrat giver 17 kJ, og 1 g fedt giver 37 kJ. Det betyder at 50% kulhydrat i energifordelingen IKKE er lig med 50g kulhydrat pr. 100g. (Se forklaring og regneeksempel på fødevarestyrelsens hjemmeside her :
http://www.altomkost.dk




Spm.: Angives kulhydrater for frostvarer i forhold til det frosne eller tilberedte produkt??

Svar : Kulhydrater angives for det frosne produkt. Det er et faktum at mange frostvarer vejer mindre efter de er blevet tilberedt i ovnen. De producenter vi har spurgt svarer enstemmigt at de kun kan deklarere det produkt de sælger, og altså ikke det færdige produkt. Det kan variere hvor stort vægttab der sker i ovnen afhængigt af hvilken type ovn, hvor lang tids tilberedning osv.